Nyt forslag lufter muligheden for at sige “nej tak” til genoplivning digitalt: Formanden for ældrerådet er dog skeptisk

I fremtiden vil alle borgere over 60 år kunne logge ind på sundhed.dk og krydse af, at de ikke ønsker genoplivning, lyder nyt forslag fra regeringen. Formand for ældrerådet i Favrskov kommune forholder sig dog skeptisk til forslaget. 

Af Thomas Dige

Foto: Thomas Dige

Et nyt forslag fra regeringen vil gøre det nemmere for borgere at tage stilling til, om de vil genoplives eller ej, hvis de skulle få et hjertestop. Valget kan træffes uden først at snakke med egen læge, hvilket vækker opsigt hos Erik Bertelsen, formand for ældrerådet i Favrskov kommune. 

”Ved liv og død kan man ikke bare sætte et kryds,” siger Erik Bertelsen. 

Ifølge Bertelsen bør valget om liv eller død ikke digitaliseres, hvilket bekymrer ham meget. Bertelsen respekterer, at det er et personligt valg som borgerne selv skal træffe, men føler dog, at der bør være en samtale med en læge inden.

”Der bør være en samtale omkring hvorfor, så det ikke bare er på grund af en depression, at man vælger livet fra,” siger Erik Bertelsen

Formanden for lægeforeningen Camilla Rathcke forholder sig også kritisk til den digitale løsning, og peger på, at ens livssituation kan påvirke borgerens i beslutning øjeblikket. 

”Man kan have en svær depression, man kan være ensom, eller man kan være bange for noget i forbindelse med et sygdomsforløb. Så vi synes ikke, man skal sidde alene ved computeren og træffe beslutningen uden at have talt med en læge,” udtaler Camilla Rathcke til Tv2nyheder.dk  

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *